Rapport fra en husransagelse i 303

Nedenstående tekst anses for at være en del af de officielle optegnelser over de tiltag, der blev foretaget af de lokale myndigheder mod den kristne menighed i byen Cirta i Nordafrika i 303.  [Læs / udskriv som PDF]


Under Diocletians ottende og Maximians syvende konsulat (1) på den fjortende dag før Kalends i juni (2). Af Munatius Felix’ optegnelser, livsvarig ypperstepræst (3) og borgmester i kolonien Cirta:

Ankom til huset, hvor de kristne plejede at mødes. Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester [i byen], sagde til biskoppen Paulus: ”Kom herud med lovteksterne og hvad I ellers har her, som det er blevet påbudt, så I kan adlyde ordren.”

Biskoppen Paulus sagde: ”Læserne (4) har vores tekster, men vi vil give dig, hvad vi har her.”

Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester [i byen] sagde til biskoppen Paulus: ”Udpeg læserne eller send bud efter dem.”

Paulus sagde biskoppen: ”Du kender dem alle.”

Felix, livsvarig ypperstepræst og byens borgmester sagde: ”Vi kender dem ikke.”

Biskoppen Paulus sagde: ”Bykontoret kender dem, det vil sige skriverne Edusius og Junius.”

Felix, livsvarig ypperstepræst og byens borgmester sagde: ”Lad spørgsmålet om læserne, som kontoret vil udpege, ligge og giv os, hvad I har.”

Biskoppen Paulus samt præsterne Montanus, Victor Deusatelius og Memorius blev siddende. Diakonerne (5) Mars og Helius stod ved siden af. Det samme gjorde underdiakonerne Marcuclius, Catullinus, Silvanus og Carosus.

Januarius, Meraclus, Fructuosus, Miggin, Saturninus, Victor [søn af Samsuricus] og de andre gravere (6) [bar tingene ud]; Victor, søn af Aufidius, foretog følgende korte optegnelse: to guldkopper, ligeledes seks sølvkopper, seks sølvkander, et sølvkar, syv sølvlamper, to lysestager, syv små bronzekandelabre med deres lamper, ligeledes elleve bronzelamper med deres kæder, toogfirs kvindetunikaer, otteogtredive kapper, seksten mandetunikaer, tretten par mandesko, syvogfyrre par damesko, nitten grove bælter (7).

Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester i byen, sagde til graverne (8) Marcuclius, Silvanus og Carosus: ”Kom ud med det, I har.”

Silvanus og Carosus sagde: ”Vi har båret alt ud, der var her.”

Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester i byen, sagde til Marcuclius, Silvanus og Carosus: ”Jeres svar er nedskrevet i rapporten."

Efter der var fundet nogle tomme skabe i biblioteket, bar Silvanus en sølvvase og en sølvlampe ud, som han sagde, han havde fundet bag en kiste.

Victor, søn Aufidius, sagde til Silvanus: ”Du ville have været død, hvis du ikke havde fundet dem.”

Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester i byen, sagde til Silvanus: ”Led mere omhyggeligt for at sikre, at intet er ladt tilbage her.”

Silvanus sagde: ”Intet er tilbage. Vi har båret alt ud.”

Og da spisestuen blev åbnet, fandt de fire opbevaringskrukker og seks kister der.

Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester i byen, sagde: Kom med de tekster, som I har, så I kan overholde påbuddene og kejsernes ordre.”

Catulinus bar et stort bogbind ud.

Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester i byen, sagde til Marcuclius og Silvanus: ”Hvorfor er I kun kommet med ét bogbind? Kom med de tekster, I har.”

Catulinus og Marcuclius sagde: ”Vi har ikke mere, for vi er underdiakoner. Men læserne har bogbindene.”

Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester i byen, sagde til Marcuclius og Catulinus: ”Udpeg læserne.”

Marcuclius og Catulinus sagde: ”Vi ved ikke, hvor de bor.”

Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester i byen, sagde til Catulinus og Marcuclius: ”Hvis I ikke ved, hvor de bor, så fortæl mig deres navne.”

Catulinus og Marcuclius sagde: ”Vi er ikke stikkere. Her er vi. Befal, at vi bliver dræbt.”

Felix, livsvarig ypperstepræst og borgmester i byen, sagde: ”Anhold dem.”

 

’Gesta apud Zenophilum’, Corpus scriptorum ecclesiasticorum Latinorum XXXVI (1893) 186-8. Oversættelse af J. Rosenløv efter M. Beard o.a. (red.): Religions of Rome. Volume 2: A Sourcebook. Cambridge (1998) s.112f.

(1) Dvs. år 303
(2) Dvs. d. 19. maj
(3) Livsvarig ypperstepræst (flamen perpetuus): dvs. præst med tilknytning til provinsens kejserkult.
(4) Læserne: Yngre gejstlige, hvis opgave var at oplæse fra Biblen
(5) Diakon: i oldkirken en form for kirketjener, der havde en lang række opgaver i forbindelse med gudstjenesterne og menighedsplejen.
(6) Gravere: de, der begravede de døde kristne
(7) Forskellen i antallet af kvinde- og mandeklæder kunne tyde på, at der var flest kvinder i menigheden. Dog tilhørte tøjet ikke nødvendigvis menighedens medlemmer, men opbevaredes muligvis i kirken for at blive uddelt blandt fattige.
(8) Sandsynligvis en fejl. De omtales ellers som underdiakoner

 

 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | MYTEDRAB | UDGIVELSER | LINKS