Paulus om myndighederne

Idet apostlen Paulus forkyndte det kristne budskab blandt ikke-jøder (heraf tilnavnet ”Hedningeapostelen”) på sine rejser, grundlagde han flere kristne menigheder i bl.a. Syrien, Anatolien, Makedonien og Grækenland.  Til disse menigheder skrev Paulus flere breve på græsk, hvori han vejledte dem både i trosspørgsmål, gudsdyrkelse, etik og menighedspleje. Paulus’ breve indeholder således vigtige informationer angående de tidligste kristne, deres troslære, deres ritualer, deres menigheder og disses interne forhold. Det Nye Testamente indeholder tretten breve, der er blevet tilskrevet Paulus. Dog er det kun de syv af disse, der med sikkerhed kan regnes for autentiske Paulus-breve. De autentiske Paulus-breve (skrevet i perioden ca. 51-58) udgør de ældste skrifter i Det Nye Testamente. Brevet til menigheden i Rom dateres til ca. 55-58. Titusbrevet anses af de fleste forskere for ikke at være skrevet af Paulus, men af senere ukendte kristne forfattere. [Læs / udskriv som PDF]

[Første Korintherbrev, kapitel 6:] 1. Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder (1), vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de hellige? (2) […] 4. Når I nu har sådanne sager, hvordan kan I så sætte folk, som menigheden foragter (3), til at være dommere? 5. Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre? 6. I stedet for fører broder sag mod broder, og det for ikke-troende!

[Romerbrevet, kapitel 13:] 1. Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. 2. Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom. 3. De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; 4. for de er Guds tjenere til dit eget bedste. Men gør du det onde, må du frygte. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. 5. Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld. 6. Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det. 7. Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.

[Titusbrevet, kapitel 2:] Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker 12. og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, 13. mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. 14. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. 15. Tal sådan, og forman og tilrettevis, og gør det med eftertryk. Lad ingen ringeagte dig!

[Kapitel 3:] 1. Påmind dem om at underordne sig under øvrigheder og myndigheder, adlyde og være rede til enhver god gerning; 2. de må ikke forhåne nogen eller være stridbare, men skal være milde og vise sagtmodighed mod alle mennesker.

Uddragene fra Bibelen er fra den autoriserede danske oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.