Johannes Åbenbaringen om Dyret og dets tal

Skriftet ’Johannes’ Åbenbaring’ dateres til kejser Domitians regeringstid (81-96). Skriftets forfatter er ukendt, men ifølge skriftet selv er forfatterens navn Johannes. Ifølge den kristne tradition er dette Jesu discipel Johannes, Zabadæus’ søn, der ligeledes mentes at have været forfatter til Johannes-evangeliet og de såkaldte Johannesbreve. ’Johannes Åbenbaringen’, der havde svært ved at vinde indpas i den kristne kanon, afviger dog så meget i stil, lære og indhold, at de fleste forskere afviser, at forfatteren er den samme som til Johannes-evangeliet.
  I skriftet berettes det, at Guds ånd og engle åbenbarer en række profetiske syner for fortælleren. Synerne er ofte gådefulde, men indeholder kommentarer til samtiden, som en kristen læser ville have kunnet tolke og genkende. [Læs / udskriv som PDF]

[Kapitel 13:] 1. Og jeg så et dyr (1) stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne. 2. Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke. 3. Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt (2).  Hele jorden fulgte dyret med undren 4. og tilbad dragen (3), der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: ”Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?” 5. Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder. 6. Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen. 7. Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige (4) og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag. 8. Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog (5).

9. Har nogen øre, skal han høre! 10. Skal nogen i fangenskab, kommer han i fangenskab, skal nogen falde for sværdet, falder han for sværdet (6). Her kræves der udholdenhed og tro af de hellige!

11. Jeg så et andet dyr (7) komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage. 12. Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt. 13. Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. 14. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og [atter] kom til live. 15. Og det fik givet (8) at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. 16. Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande (9), 17. så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal (10). 18. Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666 (11). […]

[Kapitel 17:] 1. Og en af de syv engle (12) med de syv skåle kom og talte til mig og sagde: ”Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge (13), som sidder ved de vældige vande. 2. Hende drev jordens konger utugt (14) med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.” 3. Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen.3. Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. 4. Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. 5. På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: ”Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.” 6. Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod (15). Og jeg undrede mig meget ved at se hende. 7. Men englen sagde til mig: ”Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn. 8. Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme. 9. Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge (16), som kvinden sidder på, og de er syv konger (17). 10. De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid. 11. Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv (18), og det går sin undergang i møde. 12. Og de ti horn, du så, er ti konger (19), som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret. 13. De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret. 14. De vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets følge.”

15. Og den sagde til mig: ”De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål. 16. Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen (20) og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende. 17. For Gud har indgivet dem at gøre hans vilje og at have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord er udført. 18. Og kvinden, du har set, er den store by, som har herredømmet over jordens konger.”

Uddragene fra Bibelen er fra den autoriserede danske oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.