| |
Dio Cassius om Domitians udrensninger
Dio Cassius (ca. 164-229 e.Kr.) var romersk senator og historiker. Hans store værk om Roms historie beskrev perioden fra byens grundlæggelse til hans egen tid. [Læs / udskriv som PDF]
Han [kejser Domitian] insisterede endda på at blive betragtet som en gud og udviste enorm stolthed i at blive kaldt "herre" [dominus] og "gud" [deus]. Disse titler blev ikke blot brugt i taler, men også i skriftlige dokumenter. […]
Samme år lod han [Domitian] konsul Flavius Clemens, sin fætter, og dennes hustru, Flavia Domitilla, sin egen slægtning, dræbe sammen med mange andre. Begge blev de dømt til døden for ateismens brøde (1).
Efter samme anklage dømtes mange andre, som havde fulgt jødernes skik (2) — nogle blev dræbt, andre fik deres formue konfiskeret, Domitilla slap med at blive forvist til Pandataria (3). […]
Efter Domitian udnævnte romerne Nerva Cocceius til kejser. […] Nerva løslod også alle, som var blevet anklaget for majestætsforbrydelse og rehabiliterede landsforviste. […] Endvidere blev det forbudt at rejse anklage mod nogen for ugudelighed eller jødisk livsførelse.
Dio Cassius (Historia Romana 67f.). Overs. J. Rosenløv efter E. Cary: Dio Cassius: Roman History, Cambridge, Mass. (1914-1927) samt P. Schindler: Antiquitates Christianae, vol. 3 (De Apostolske Fædre, bind 1), Kbh. (1948) s.359 og F. E. Steffensen: De romerske kristenforfølgelser, Kbh. (1975) s.52.
| (1) Ateismens brøde: dvs. gudløshed, der f.eks. kunne bestå i ikke at have gudebilleder eller at fornægte de romerske guders eksistens. Begge anklager blev rettet mod kristne, der derfor til tider blev betegnet som ateister (gudløse). |
| (2) Dvs. folk, der levede på jødisk vis eller sympatiserede med jødedommen uden nødvendig at bekende sig som jøder. Dette kunne ligeledes sigte til kristne grupper. |
| (3) Pandataria: Ø ud for Italiens kyst |
|
|
