| |
Apostlenes Gerninger: Om henrettelsen af Jakob Zebedæussøn
”Apostlenes Gerninger” er forfattet af den samme forfatter som Lukas-evangeliet. De to skrifters forfatter er ukendt, men tilskrives ifølge den kristne tradition Lukas, som Paulus i sine breve omtaler som læge og sin medarbejder. ”Apostlenes gerninger” dateres til omkring år 95 og indeholder en række beretninger om apostlene, dvs. udsendingene – altså de første kristne missionærer, der efter Jesu død påtog sig udbredelsen af det det kristne budskab. Forholdet mellem kristne og jøder var som udgangspunkt i det 1. århundrede e.Kr. anstrengt. Jøder anså de første kristne, der oprindeligt selv var jøder, for at være blasfemikere, der lod hånt om Guds lov og derfor var hjemfaldne til hårde straffe. Omvendt anså kristne jøderne for at være hovedansvarlige for Jesu død – og fortabte og bortvendte fra Gud, da de afviste Guds forkyndelse og lære. Det var derfor en kristen pligt gennem forkyndelse at forsøge at omvende jøder. Dette medførte flere sammenstød mellem jøder og kristne samt at forskellige jødiske myndigheder eller grupperinger igangsatte forfølgelser af de kristne. Ifølge ”Apostlenes Gerninger” resulterede dette bl.a. i henrettelsen af Jakob Zebedæussøn (også kaldet Jakob den Ældre eller Jakob den Store), der (sammen med Jakobs bror Johannes) ifølge de nytestamentlige tekster var blandt Jesu første disciple. Denne begivenhed dateres ifølge den kristne tradition til år 44. [Læs / udskriv som PDF]
[Kapitel 12:] 1 . Ved den tid lagde kong Herodes (1) hånd på nogle fra menigheden (2) for at mishandle dem. 2. Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd. 3. Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter (3) anholde. Det skete under de usyrede brøds fest (4). 4. Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. 5. Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham. […] [Det fortælles herefter, at Peter undslipper fængslingen, mens Herodes Antipas kort tid herefter lider døden.]
Uddraget fra Bibelen er fra den autoriserede danske oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.
| (1) Herodes Agrippa d. 1. var fra 37 e.Kr. og frem til sin død i 44 jødisk konge over stadigt større dele af det jødiske område. Herodes Antipas var underlagt den romerske kejsermagt, men formåede at føre en selvstændig politik, der bl.a. sigtede på at styrke den jødiske identitet og religion. |
| (2) Dvs. den kristne menighed, der fortsat mødtes i Jerusalem efter Jesu død. |
| (3) Peter: Jesu discipel, der oprindeligt hed Simon, men som Jesus gav navnet Kefas, dvs. ”klippe”. Kefas oversættes til græsk med Petros, altså Peter. Peter blev en af de ledende apostle i de kristne menigheder. |
| (4) Det usyrede brøds fest: Påsken |
|
|